Borgen Late Night: Støjberg dømt ude

Borgen Late Night | 14. december 2021

Rigsrettens dom mod Inger Støjberg er nådesløs hård: Med en ubetinget straf på 60 dages fængsel vil Venstres tidl. næstformand næppe kunne undgå at blive erklæret uværdig til at sidde i Folketinget af flertallet, og dermed vil Inger Støjbergs politiske karriere i første omgang blive sat på stand by.

Dommen er så hård, at Inger Støjbergs muligheder for at kunne blive ny formand for Dansk Folkeparti også er blevet betydeligt svækket. Uanset om hun skal afsone med fodlænke eller ligefrem i fængsel har hun lidt et massivt troværdighedstab. At blive dømt for at bryde loven som minister kan ikke ligefrem siges at være nationalkonservativt.

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen har til gengæld grund til at være tilfreds med, at han fik sit parti til at stemme for en rigsret: Det har vist sig at være den rigtige beslutning, og placerer dermed atter Venstre blandt de borgerlige lov-og-orden-partier.

Se ugens - og årets sidste - BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua. På gensyn i 2022!

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.