Fremtidens Landmand -Teknologi: Henning Thybo laver selv det, der ikke kan købes

Erhverv | 5. december 2019

Fremtidens Landmand: Bæredygtighed, afsætning og teknologi var afsættet for at kåre 3 landmænd som fremtidens landmænd ved et arrangement i forbindelse med konferencen ”Økonomi og virksomhedsledelse i landbruget” i Vingsted. I kategorien Teknologi vandt den midtjyske kartoffelavler Henning Thybo.

Henning Thybo har udviklet sin planteavlsbedrift med den nyeste teknologi, og det han ikke kan købe, laver han selv. Han har f.eks. bygget sin kartoffellægger, som er dobbelt så stor som mange andre modeller, og sin mobile kartoffelvasker, som han mener, er verdens hurtigste af sin art.

Inspirationen til at udvikle de nye løsninger henter Henning Thybo mange steder. Landmanden ser udviklingen som en proces, og der er ikke meget tid til forberedelse og spekulationer, før han går i gang.

”Men jeg vil også sige til mine kollegaer, at hvis de kan lade være, så lad være. Det koster mere, end man regner med”, siger Henning Thybo.


Om prisen:

FremtidensLandmand er en pris, hvor landmænd kåres for at excellere i en af tre kategorier: Teknologi, afsætning og bæredygtighed.

Målet er at sætte fokus på de landmænd, der har succes med at få gode idéer omsat til gode økonomiske resultater. Bag kåringen står Landbrugsmedierne, SEGES, Agromek, Bridgestone, SAGRO og Jyske Bank.


Tv-indslaget er lavet af:

Journalist: Frederik Thalbitzer, LandbrugsAvisen

Fotograf: Jesper Ravn, Jyske Bank TV.

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.