Jyske Banks bestyrelsesformand stopper efter 16 år på posten

Om Jyske Bank | 28. januar 2020

Jyske Banks bestyrelsesformand, 70-årige Sven Buhrkall, trækker sig fra den formandspost, han har bestredet siden 2004.
Det sker officielt, når årets generalforsamling i Jyske Bank finder sted d. 24. marts.

Den snart afgående formand kan kigge tilbage på en formandsperiode, hvor han især glæder sig over den måde Jyske Bank kom igennem finanskrisen på.

Sven Buhrkall kom med i bestyrelsen i Jyske Bank i 1998 og blev formand i 2004. Han bliver med sine 16 år på posten den længst-siddende formand i bankens godt 52-årige historie.

Bestyrelsen ventes at konstituere sig med den nuværende næstformand, 60-årige Kurt Bligaard Pedersen, som ny formand.

Sven Buhrkall fortsætter i bankens repræsentantskab.

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.