Kejserriget: Min pung er tom

(podcasten er på engelsk)

Jonas Hedman er professor i digitalisering på CBS. Han har blandt andet været med i et forskningsprojekt, der viser, at Sverige i praksis er kontantløst i 2023. Anne Kejser taler her med Jonas Hedman om, hvordan vores forbrugsmønstre ændrer sig i takt med, at vi oftere og oftere klarer betalingen med et swipe og ikke ser vores penge fysisk.

Kontanter bliver dyrere

I løbet af de seneste 10 år er kontanter i høj grad blevet erstattet af teknologi, og det betyder, at kontanter er blevet dyrere at bruge.

”Der kommer snart et tidspunkt, hvor det vil koste en butik mere at håndtere de kontanter, de får ind på et køb, end det beløb, de kan tjene på salget. Så de vil i praksis tabe penge på at tage imod kontanter. Jeg tror, nogle butikker allerede er i den situation i dag,” forklarer Jonas Hedman.

Derfor forudser han, at kontanter også her i Danmark vil blive endnu mindre brugt i almindelige butikker. Om kontanter helt forsvinder fra et samfund som det danske, vil ifølge Jonas Hedman afhænge af lovgivningen.

Pain of paying forsvinder

Spørgsmålet er, hvad der sker med vores adfærd efterhånden som langt de fleste betalinger sker med kort og mobil. Det er jo en lidt anden proces end at tage sedler og mønter op af pungen og lægge på disken.

”Vi ved, at folk er villige til at bruge flere penge, når de betaler digitalt, fremfor med fysiske penge. Der findes en teori, der hedder ’pain of paying’, som går på, at man oplever en lille fysisk smerte, når man skal afgive noget. Ifølge den vil man være mere modvillig mod at købe, når man betaler med kontanter. Og når det blot er et nummer på en skærm, så vil man købe mere,” forklarer Jonas Hedman.

Det er også nemmere at bruge penge, når man betaler digitalt, og derfor vil vi sandsynligvis også bruge flere. Man gør det, der er nemt.

”Der er også stadig nogle, der bruger kontanter til at styre deres økonomi. De hæver det, de må bruge, indtil de får løn igen. Det mister man uden kontanter, siger Jonas Hedman.

Forskel på generationer

Her skal man være opmærksom på, at der er forskel på generationer. Dem, der er vokset op med kontanter og dem, der er vokset op med kort og MobilePay.

”Jeg fik min første løn i kontanter, og jeg ser stadig mine penge for mig i kontanter. Så jeg har et mentalt link mellempengesedler og arbejde. Hvis man spørger unge mennesker, der aldrig har brugt kontanter, så forstår ikke hvorfor de skulle bruge dem. De foretrækker elektroniske betalingsmåder. Den generation vil have en anden oplevelse af penge, det er noget der er på deres telefon,” siger Jonas Hedman.

De sorte kontanter

I samtalen med Anne Kejser er Jonas Hedman også inde på, hvad en del af de tilbageværende kontanter i Danmark bliver brugt til.

”Jeg har kun set en 1000-kroneseddel én gang i de 13 år jeg har arbejdet i Danmark. Jeg var i lufthavnen, og der så jeg en mand, der købte en telefon med syv 1000-kronesedler. Så tænker man jo lidt over, hvor de penge kommer fra,” siger Jonas Hedman.

Der findes en sort økonomi i Danmark som primært fungerer via kontante betalinger.

”Min personlige holdning er, at det er ærgerligt at bruge skatteydernes penge på at hjælpe den sorte økonomi til at trives. Efter min mening burde vi ikke trykke og udstede 1000-kronesedler i Danmark,” siger Jonas Hedman.

Medvirkende:
Jonas Hedman, professor i digitalisering på CBS

Vært:
Anne Kejser

Bliv klogere på digitale penge