Miró og Jorn – kosmisk orden kontra kaos

Tænkepauser | 4. marts 2021

Kom med til en eksklusiv udsendelse fra Museum Jorn om den aktuelle udstilling ’Miró og Jorn’.

I en tid, hvor dørene er lukket til de store kunstoplevelser, er vi glade for at invitere dig med indenfor på museet i Silkeborg – og helt tæt på to af de mest indflydelsesrige europæiske kunstnere: Spanske Joan Miró og danske Asger Jorn.

Med udgangspunkt i tre af Mirós værker tager museets kunsteksperter, museumsdirektør Jacob Thage og museumsinspektør Christian Kortegaard Madsen, os med ind i Mirós abstrakte verden. Hvordan var han som kunstner? Hvordan arbejde han? Og hvordan inspirerede han Jorn? 

I løbet af udsendelsen bliver du klogere på hidtil ukendte forbindelser mellem de to kunstnere. Et gnistrende møde mellem Mirós kosmiske orden og Jorns kaos og vildskab. Mellem den introverte, drømmende skeptiker Joan Miró og den udadvendte og sociale Asger Jorn.

Din vært er journalist Anne Kejser, som også stille spørgsmål fra seerne videre til de to eksperter. 

Udstillingen på Museum Jorn viser flere end 50 værker af Miró. Enkelte af værkerne, fra Mirós egen private samling, har aldrig været udstillet før. Desuden udstilles mere end 20 imponerende meter vævede billedtæpper af Miró sammen med Jorn og Wemaëres 14 meter lange gobelin ’Den lange rejse’ fra 1959. Udstillingen løber frem til 8. august 2021. Læs mere på museumjorn.dk. 


Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.